Her er praktisk viden omkring børn og søvn: Mange ting er interessante ved søvn, een af dem er, at langt de fleste mentale lidelser har påvirket søvn som et af symptomerne. samtidig har søvn i alle aldre betydning for: Hukommelse, kognitive funktioner, immunforsvaret, hormonregulering og regulering af følelser. Alle disse påvirkes positivt hvis ens søvn for de fleste nætter er god. Hvormeget søvn man har brug for og hvordan kroppens indre døgnrytme cyklus ser ud, ændre sig over tid. Den er forskellige afhængig af hvilken alder man har. 30 minutter Det vides ikke hvor længe de fleste børn er om at falde i søvn, men for at sammenligne målinger sætter forskere grænser. 30 minutter fra man lægger sig til man sover, er det mest anvendte. Dette er derfor skillelinjen for potentielle søvn udfordringer. Symptomer på træthed Hvad er andre tegn end træthed på at børn har dårlig søvn: Husk alle nedenstående er normale hos alle i perioder, men hvis de bliver tiltagende, skal man være opmærksom. Indlæringsbesvær Svingende humør Kropslig/fysisk urolig Hovedpine Hvordan kan man finde frem til hvor i søvncyklus udfordringen er henne? Det er vigtigt for at kunne hjælpe søvnen hos ens barn til at blive bedre; at man bliver mere detaljeret omkring hvor udfordringen er. Nedenstående spørgsmål kan hjælpe med dette. Hvad tid bliver der gjort klar til at skulle i seng? Hvor længe tager senge ritual? hvad er jeres senge ritualer/rutiner inden søvn? Hvad tid lægger jeres barn sig til at sove? Hvad tid sover jeres barn? Vågner det om natten, og hvorfor? Hvad tid om morgenen, er det vækkeur eller af sig selv? Føler jeres barn sig udhvilet? Er der behov for lur om dagen og hvor længe? Disse spørgsmål vil give jer et overblik. For mange finder man pludselig simple årsager til hvorfor nogle dage og nætter er bedre end andre. Samtidig: Hvis jeres barn har en søvnforstyrrelse, er det samme oplysninger en læge at bede om ved konsultation for bedre at kunne finde frem til hvilken type behandling der kan være brug for. Hvad er der at gøre? Dette afhænger af, hvorfor søvnen er påvirket og hvornår den er påvirket. For langt de fleste gælder det at ikke medicinske tiltag hjælper størstedelen til at få bedret søvn. Det vil sige følgende tiltag: Tidspunkt for sengetid og opvågning er ca. det samme hver dag Samme ritualer inden sengetid Al skærm slukkes minimum 1 time inden søvn forventes. Et godt nyere udtryk er "junk-lys". Ligesom junkfood er det noget kroppen er bedst foruden, ellers i så små doser som muligt. Find ved "trial and error" de ritualer der beroliger jeres barn mest mulig (musik, massage, afspænding, andet). Hold soveværelser køligt og så mørkt som muligt Medicin: Mange kender til melatonin, men hvad er det egentlig og hvad gør medicinen? Melatonin inducerer det man kalder “quiet wakefulness” Melatonin fortæller i princippet kroppen, at det er mørkt. Den inducerer altså ikke søvn og er ikke sig selv søvnfremkaldende, men fortæller kroppen, at det er ved at være nat. I Danmark skal melatonin gives på recept og af en speciallæge. Det vil sige, inden melatonin kan komme på tale skal man henvises til speciallæge og have lavet en søvndagbog i 14 dage inden, hvorved man svarer på spørgsmål der er inkluderet i ovenstående liste. De vigtigste oplysninger man kan tage med til en speciallæge er hvornår går barnet i seng, hvornår sover det, og er der natlige opvågninger (antal). Har i flere spørgsmål til søvn er i velkommen til at kontakte os på portacollective@gmail.com
